4. Advent | Top 5 Julefilm

Glædelig jul, kære læsere! Vi håber, at I nyder juleaften fuldt ud. Vi ved dog godt, at dagen kan føles meget lang, når man går og venter på, at det skal blive aften og gæsterne kommer. Derfor har vi anbefalet fem julefilm, som du kan se, mens du venter. Enjoy:-)

***

1. Love Actually
Er en britisk julefilm, der følger vidt forskellige karaktere, som alle har problemer op til jul. Det er en enormt sød, romantisk og sjov julefilm, som vil kunne få alle i julestemning.

2. Home Alone 1 og 2
Er de ultimative klassikere, som bliver sendt hvert år op til jul. Disse film handler om lille Kevin, som bliver efterladt op til jul. Kevin må derfor klare sig selv og bliver endda nødt til at fange nogle knap så intelligente indbrudstyve alene.

3. Frost
Selvfølgelig skal den nye Disney-klassiker Frost også med på listen. Den fokuserer ikke så meget på selve jul, men man bliver alligevel glad af at se, hvordan Anna, Olaf, Sven og Kristoffer må finde Elsa inden det er for sent. Jul eller ej, så er det her en magisk film. Og så er Olaf jo også ret så fantastisk!

4. A Christmas Romance
Er en sød og romantisk julefilm, der handler om Julia, som bor alene med sine 2 døtre oppe i bjergene. I dagene op til  jul møder hun Brian, der har til opgave at fortælle hende, at medmindre hun betaler sin husleje, skal den lille familie forlade deres hus.

5. Tror Du på Julemanden?
Denne film er til dig, der gerne vil have et godt grin. Denne film handler om Scott Calvin, der ved et uheld kommer til at slå julemanden ihjel. Scott må derefter selv påtage sig rollen som julemand for at redde julen!

 

merry christmas,

Johanna & Caroline


Skriv et svar