Aladdin | Filmanmeldelse

Sidste weekend var jeg i biografen med en veninde, hvor vi så den nye liveaction version af disneyfilmen Aladdin. Denne filmatisering genfortæller det ikoniske disney-eventyr omhandlende den småkriminelle gadedreng Aladdin, der bor i den mellemøstlige by Agrabah. En dag møder han byens prinsesse Jasmin, forklædt som almindelig borger, i Agrabahs gader. Jasmin, der har gjort stort indtryk på Aladdin, fortæller, at hun er prinsessens tjener. Samme nat sniger Aladdin sig ind på paladset for at se Jasmin igen. Her bliver han fanget af den onde Jafar, der sender Aladdin ind i en grotte for at finde den magiske lampeånd, der giver 3 ønsker, men det er ikke helt ufarligt…

***

Som de fleste andre, elskede jeg tegnefilmen Aladdin som barn. Jeg var derfor rigtig spændt på at se liveaction-versionen, lige så snart den blev annonceret. Det var ikke fordi jeg decideret havde store forventinger til filmen, jeg håbede mest af alt på, at den havde gjort den ikoniske tegnefilm ret, og ikke ville ødelægge mine gode minder om det søde eventyr. Det gjorde genindspilningen overhovedet ikke, på trods af at være en mere “opdateret” version, havde den stadig tegnefilmens charme, der først fik folk til at elske den.

Skuespillerne klarer også godt, at bringe tegnefilmskaraktererne til livs. Aladdin bliver spillet af Mena Massoud, der gør jobbet som den kække og charmerende gadedreng, super overbevisende. Lampeånden Genie bliver spillet af Will Smith, der bare er perfekt til rollen og med sin humor gør filmen så meget bedre. Britiske Naomi Scott, som især er kendt fra Lemonade Mouth, har rollen som den badass prinsesse Jasmin.
I den oprindelige film, spiller Jasmin blot en prinsesse, hvor det er Aladdin, der er filmens helt. I genindspilningen har Jasmin en meget større rolle, og giver eventyret et nyt “Girlpower” perspektiv i form af hendes kamp for at sige sin mening. Det synes jeg, var en superfed “update”, der på en måde gav filmen lidt mere dybde.

Jeg synes, ikke at der er noget decideret at sætte en finger på. Alt i alt er det en super fin genindspilning af en klassisk disney-tegnefilm. Men det er ikke mere end. Det er ikke en stor filmisk oplevelser, der efterlader en mundlam. Men det er en hyggelig og underholdende historie. Så længe man er klar over dette og ikke forventer mere, kan jeg klart anbefale at se den, hvis man var fan af det oprindelige eventyr.

Jeg giver Aladdin 3 ud af 5 filmruller.

 

xoxo,

Caroline


Skriv et svar