Da Hun Forsvandt | Gayle Forman

 

Titel: Da Hun Forsvandt

Orig. titel: Where She Went

Forfatter: Gayle Forman

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesår: 2011

Antal sider: 221

Orig. sprog: Engelsk

Genre: Romantisk ungdomsroman

Emner: Musik, kendislivet, kærlighed

***

Da Hun Forsvandt er fortsættelsen til Hvis Jeg Bliver, som vi har anmeldt tidligere på bloggen. Tjek anmeldelsen ud her: http://cphreadings.dk/if-i-stay-gayle-forman/

OBS: Denne anmeldelse kan godt indeholde spoilere, hvis du ikke har læst Hvis Jeg Bliver!

Da Hun Forsvandt følger Adam 3 år efter den tragiske ulykke, som Mias familie kom ud for. Mia er forsvundet ud af Adams liv for at spille cello på Juilliard i New York. Samtidig er Adam efterhånden blevet en rigtig rockstjerne med kendiskæreste og forfølgende paparazzier. Men en dag møder Adam tilfældigvis Mia i New York, og de bruger en hel dag sammen.

***

Ligesom med Hvis Jeg Bliver var jeg vild med Da Hun Forsvandt. Jeg kan virkelig godt lide Gayle Formans skrivestil og måden, det lykkedes hende at skrive en handling, der kun strækker sig over en dag og samtidig beskriver flere års historie. Den måde historien er bygget op med flashbacks, der ligesom forklarer undervejs, hvorfor karaktererne er, som de er, fungerer virkelig godt!

Som sagt er Da Hun Forsvandt skrevet fra Adams vinkel. Da det først gik op for mig, blev jeg lidt skuffet, men jeg endte med at være virkelig glad for det. Det var rigtig interessant, at høre historien, som Adam oplever det. Nu kan jeg ikke forestille mig, hvordan den ville have været, hvis den havde foregået fra Mias vinkel.

Endnu en ting, som jeg var ret så vild med, var hvordan de fleste kapitler starter med et par linjer fra en af Adams sange, og hvordan de sanglinjer passer så utrolig godt til det tilhørende kapitel. Det var en rigtig fed detalje. Jeg nød i det hele taget virkelig, at læse denne roman.

Derfor giver jeg Da Hun forsvandt 4 ud af 5 æselører

 

xoxo,

Caroline

 


Skriv et svar