Divergent Four – Tobias´ Fortællinger | Veronica Roth

Titel: Divergent Four – Tobias´ Fortællinger

Orig. titel: Four – A Divergent Collection

Forfatter: Veronica Roth

Forlag: Alvilda

Udgivelsesår: 2014

Antal sider: 313

Orig. sprog: Engelsk

Genre: Science fiktion

Emner: Post-apokalyptisk samfund, kærlighed, action

***

Tobias´ Fortællinger er en ekstra bog i serien Divergent, men den handler om drengen Four, som man kender fra Divergent-trilogien. Den er ikke kronologisk, og den er inddelt i fem forællinger, hvoraf de første tre handler om Four, før han møder Tris. Den fjerde har han mødt Tris, og den femte består af tre udvalgte scener, (der også er med i Divergent-trilogien), som Four oplevede dem.

Man følger Four og hans vej fra Puritanerne til Skytsenglene, hvor han finder sin indre styrke. Man får bedre forståelse for, hvordan han har det med sin far, og hvordan det var, dengang han var igang med Skytsenglenes introduktionsturnering. Man får mere at vide om Eric, og hvordan Four havde det, da han mødte Tris.

***

Jeg synes, at det var en fin bog. Jeg følte, at jeg kom til at lære Four bedre at kende, og jeg synes, det var sjovt at læse om hans skift til Skytsenglene, da jeg jo vidste, hvordan det var gået Tris.

Jeg vil anbefale dig at have læst de tre originale Divergent-bøger, før du læser denne, da det vil give dig en meget bedre forståelse af handlingen, og så kender du også personerne på forhånd. Men hvis du er en kæmpe Divergent-fan, så skal du klart læse denne bog! Jeg har også lavet en anmeldelse af Divergent-trilogien, så den kan du tjekke ud her: http://cphreadings.dk/?p=367

Jeg giver Divergent Four 3 ud af 5 æselører. 

 

xoxo,

Johanna


Skriv et svar