Endnu En Katherine | John Green

Titel: Endnu En Katherine

Orig. titel: An Abundance of Katherines

Forfatter: John Green

Forlag: Høst & Søn

Udgivelsesår: 2015

Antal sider: 268

Orig. sprog: Engelsk

Genre: Realistisk ungdomsroman

Emner: Venskab, roadtrips, kærlighed

***

Endnu en Katherine handler om Colin Singleton, et tidligere vidunderbarn, som elsker anagrammer og matematik. Og piger, der hedder Katherine. Men nu er Colin blevet droppet af en pige med navnet Katherine for 19. gang. Derfor tager Colin på roadtrip med sin bedsteven Hassan. Samtidig arbejder han på sin teori om, at menneskeheden kan opdeles i to slags individer: Droppere og Droppede.

***

Endnu En  Katherine er den bog af John Green, som jeg har hørt dårligst om. Men jeg er totalt uenig! Bogen er efter min mening vildt humoristisk, intelligent og unik. Det er nok, det jeg bedst kan lide ved bogen. Hvor anderledes den er fra alt andet, jeg har læst. Bogen er fyldt med anagrammer, fodnoter og matematiske formler, hvilket jeg synes var rigtig fedt. For mange kan det godt gå hen og blive lidt for nørdet, men jeg synes bare, at det gjorde bogen endnu mere interessant.

Bogen fik mig flere gange til at grine højlydt, og jeg nød virkelig at læse den. John Green formår (som altid) at skabe nogle lidt skæve, men også unikke og interessante karakterer, som man ikke glemmer lige med det samme.

Bogen var dog lidt svær lige at komme i gang med, men bortset fra det, var jeg vild med den!

Endnu En Katherine får 4,5 ud af 5 æselører.

 

xoxo,

Caroline


Skriv et svar