Girl Online: Går Solo | Zoe Sugg

 

Titel: Girl Online: Går Solo

Orig. titel: Girl Online : Going Solo

Forfatter: Zoe Sugg

Forlag: Penguin Books

Udgivelsesår: 2016

Antal sider: 331

Orig. sprog: Engelsk

Genre: Realistisk ungdomsroman

Emner: Kærlighed, venskab, angst, fotografi, onlineverdenen

***

Girl Online: Går Solo er den tredje bog i Girl Online serien, der følger teenagebloggeren Penny. Efter Pennys rokcstjernekæreste Noah er forsvundet fra jordens overflade, må Penny vende tilbage til sit normale liv og alt, hvad det inkluderer af problematiske venskaber, fyre, angst og et nyt skoleår. Alt går umiddelbart fint, nu mangler Penny bare at finde sig selv, men hvordan skal hun gøre det, når hun stadigvæk ikke kan glemme Noah?

***

Jeg var meget glad for de første 2 bøger i Girl Online serien. Desværre fandt jeg denne tredje bog i serien en smule kedelig. Altså, det var en rigtig sød historie, men den var ikke mere end det. Den var ikke lifechanging. I modsætning til de 2 andre bøger, synes jeg ikke, at den var så utrolig spændende. Det kan dog til dels skyldes, at jeg læste den på et lidt dårligt tidspunkt, hvor jeg hverken havde tid eller overskud til rigtig at leve mig ind i historien. Jeg kunne godt forestille mig, at jeg ville have nydt den lidt mere, hvis jeg havde læst den en sommerdag på terrassen.

Men på trods af alt dette er det en udmærket bog, som jeg gerne vil anbefale. Zoes skrivestil er meget let og… fin, på en eller anden måde. Og karaktererne er alle unikke og godt beskrevne. Jeg føler også, at Pennys angst er meget virkeligt beskrevet, selvom jeg dog ikke selv kender til det. I det hele taget er Girl Online: Går Solo en charmerende og underholdende bog. Man skal måske bare ikke forvente for meget af den.

Girl Online: Går Solo får derfor 3,5 ud af 5 æselører

 

xoxo,

Caroline


Skriv et svar