Himlen ved mine Fødder | Jandy Nelson

Titel: Himlen ved mine Fødder

Orig. titel: The Sky is Everywhere

Forfatter: Jandy Nelson

Forlag: Gyldendal

Udgivelsesår: 2010

Antal sider: 319

Orig. sprog: Engelsk

Genre: Realistisk fiktion

Emner: Sorg, kærlighed, familie, musik

***

Teenage-pigen Lennie har altid stået skyggen af hendes storesøster Bailey. Men da Bailey pludselig dør af en fatal hjertefejl, må Lennie lære at stå på egne ben samtidig med, at hun prøver at håndtere den overvældende sorg. Lennie finder i smerten sammen med Baileys ekskæreste, Toby. Sammen med Toby føles det, som om Bailey igen er i live. Men på samme tid møder Lennie Joe, der er så fuld af livsglæde, at han får Lennie til at føle sig i live for første gang i lang tid.

***

Himlen ved Mine Fødder er en absolut fantastisk roman. Før Jandy Nelson skrev denne roman, havde hun kun skrevet poesi, hvilket man tydeligt kan fornemme. Ikke nok med at bogen er skrevet på en meget poetisk måde, så er den også fyldt med digte, som hovedpersonen Lennie skriver. De digte gør historien endnu bedre, da de hjælper med at forstå, hvordan Lennie har det. Himlen ved mine fødder er i det hele taget en virkelig smukt skrevet historie. I starten havde jeg dog lidt svært med at komme i gang, begyndelsen var, efter min mening, lidt langsom. Men bortset fra det, er det en virkelig god bog, der er velskrevet, med både kærlighedsdrama og en sorg, der er beskrevet utroligt levende. Himlen ved mine Fødder gjorde et stort indtryk på mig.

Himlen ved Mine får 5 ud af 5 æselører.

 

xoxo,

Caroline


Skriv et svar