Hvis Bare Du Var Min | Filmanmeldelse

Nu er det efterhånden en uge siden, at filmatisering af Jenny Hans populære bog Hvis Bare Du Var Min fik premiere på Netflix. Denne nye teen-film, handler om den 16-årige Lara Jean, der aldrig har turdet indrømme, når hun havde et crush. I stedet har hun skrevet intense kærlighedsbreve, adresseret til fem forskellige drenge. Hun har selvfølgelig aldrig sendt brevene, bare skrevet dem, som en måde at komme videre på og derefter gemt dem væk på sit værelse. Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden, hvilket selvfølgelig fører til en masse akavede situationer.

***

Jeg har længe ville læse Jenny Hans trilogi om Lara Jean, da det lyder som en serie lige for mig, men har aldrig fundet tiden til det. Så jeg havde egentlig tænkt mig at vente med at se filmen, da jeg fortrækker først at se filmatiseringen, efter jeg har læst bogen. Men så så jeg traileren til Hvis Bare Du Var Min og synes, at den virkede så god, at jeg ikke kunne vente. Og den var også rigtig god. Det er en ret typisk, lidt cheesy girl-meets-boy film, men hvis du er ligesom mig, og godt kan lide den slags film, vil du elske Hvis Bare Du Var Min. Den er virkelig sød, sjov og ultra-romantisk. Som sagt er den også en smule cheesy og til tider ret forudsigelig, men jeg synes stadig, at plottet er originalt nok, til at filmen kan bære det. Samtidig er karaktererne ret morsomme og finurlige, og så har filmen også et virkelig fedt soundtrack. Det er alt i alt en rigtig underholdende og cute rom-com.

Hvis Bare Du Var Min får derfor 4 ud af 5 filmruller.

 

xoxo,

Caroline


Skriv et svar