Midnight Sun | Filmanmeldelse

Vi var forleden dag i biografen, hvor vi så den romantiske teenagefilm Midnight Sun, som har Bella Thorne og Patrick Schwarzenegger i hovedrollerne.

***

Bella Thorne spiller teenagepigen Katie, der lider af en sjælden sygdom kaldet XP. Sygdommen gør, at hun ikke kan tåle sollys, hvilket betyder, at hun ikke kan være udenfor i løbet af dagen. Kate mistede sin mor som lille og bor nu med sin far, som hun er tæt knyttet til og får ofte besøg af veninden Morgan. Hele sit liv har Katie igennem sit vindue set den søde nabodreng Charlie køre forbi på sit skateboard. En aften møder hun så endelig Charlie, og de bliver forelskede. Men Katie er bange for at fortælle ham om sin sygdom, hvilket får alvorlige konsekvenser.

Trailer: https://www.youtube.com/watch?v=fEskVQgtwaI

***

Johanna: Midnight Sun overraskede mig meget! I begyndelsen var den humoristisk og til tider lidt kikset, men den viste sig at være en rigtig tudefilm senere hen. Skuespillet var utrolig godt, og man kunne virkelig sætte sig ind i Katies situation og følelser.  Jeg kan kun anbefale denne film!
Jeg giver Midnight Sun 4 ud af 5 filmruller.

Caroline: Jeg havde ikke ligefrem høje forventninger til Midnight Sun, jeg regnede egentlig med, at det bare var en typisk lidt overfladisk tøsefilm. Heldigvis var den meget mere end det! Filmen viste sig faktisk at være virkelig rørende og sød. Skuespillet var også bedre end jeg havde forventet, så der blev jeg igen positivt overrasket. Desværre synes jeg stadig, at der var lidt for mange klicheer i filmen. Den blev til tider lidt stereotyp, hvilket var ærgerligt. Jeg vil dog stadig sige, at den helt klart er værd at se! Du skal bare lige huske en kleenex-pakke eller to.
Jeg giver Midnight Sun 3,5 ud af 5 filmruller

 

xoxo,

Johanna & Caroline


Skriv et svar