New Girl | Serieanmeldelse

Vi er begge i fuld gang med at se serien New Girl. Hvis du ikke allerede har set den, så kan du her læse kort om seriens handling, og hvorfor vi er så vilde med den!

***

New Girl er en amerikansk serie, som handler om skolelæreren Jess, der efter et hårdt break-up flytter ind hos 3 fremmede, single fyre. En bartender, en skørtejæger og en personlig træner. Jess er sød, men til tider også lidt naiv og følelsesladet. I begyndelsen har fyrene svært ved at vænne sig til hendes pudsige personlighed, men de lærer hurtigt at holde af hende. Sammen oplever gruppen både op- og nedture, hvilket gør dem til et stærkt hold.

***

New Girl er en utrolig humoristisk og munter tv-serie. Man flyver nærmest igennem den, både fordi afsnittene er rimelig korte – kun 20 minutter -, men også fordi handlingen er meget let at følge med. Du kan faktisk sammenligne den lidt med den gode, gamle serie Friends (som vi selvfølgelig også er kæmpe fans af!) Alle karaktererne er ret så specielle og sjove på hver deres måde. Man føler næsten, at man selv bliver venner med dem.

Endnu en god ting ved New Girl er, som sagt, at den er meget let at følge med i. Man behøver ikke at koncentrerer sig så meget, når man ser den, hvilket vi virkelig værdsætter for tiden, da vi bruger det meste af vores hjernekapacitet på forberedelserne til vores kommende eksamener. 🙂

Det eneste negative, vi kan sige om New Girl, er, at den til tider bliver lidt for fjollet. Det skal jo heller ikke blive for overdrevet. Men det er heldigvis let at bære over med. Så hvis du er til at godt grin og (til tider platte) jokes, så skal du helt klart tjekke New Girl ud!

 

xoxo,

Johanna & Caroline


2 thoughts on “New Girl | Serieanmeldelse

  1. Momse siger:

    Er det også noget for gamle damer?

    1. Det kan jo komme an på en prøve ;))

Skriv et svar