Riverdale | Sæson 1

Hej alle jer derude! Vi så for et stykke tid siden Netflix-serien Riverdale, som mange stadig taler om. I anledning af, at sæson 2 snart udkommer, har vi tænkt os at lave en anmeldelse af første sæson, så du kan finde ud af, om Riverdale er noget for dig. Hvis du allerede har set Riverdale, så kan du også læse, hvad vi synes om den og skrive, hvad du selv synes.

***

Riverdale handler om den lille by Riverdale, hvor en ung teenager for nylig er blevet fundet død. Nu er det op til de fire unge – Archie, Veronica, Betty og Jughead – at afsløre byens dystre hemmeligheder for at finde morderen. Men det er ikke så nemt endda… De er nemlig oppe imod meget større kræfter, end de nogle sinde havde regnet med, og byen er mørkere, end den lige ser ud til.

Riverdale er en spændende krimiserie fyldt med en masse drama og romance, som enhver god serie jo skal have;-)

***

Vi synes, at Riverdale er en spændende og underholdnede serie med interessante karakterer. Man bliver fanget af serien, og hele mysteriet omkring mordet er virkelig spændende. Vi synes dog også, at den kan blive lidt utroværdig i nogle scener, og der er tidspunkter, hvor vi bare tænkte What, det ville jo ikke ske i virkeligheden..?

Som sagt er personerne interessante, men vi kan ikke rigtig definere dem. Vi kan ikke gennemskue, hvordan de vil handle eller, hvordan de tænker, hvilket gør, at serien også bliver meget uforudsigelig. Det kan derimod også være en positiv ting, men vi håber på at lære personerne endnu bedre at kende i sæson 2.

Vi giver Riverdale 3 ud af 5 filmruller. 

 

xoxo,

Caroline & Johanna


Skriv et svar