SKAM | Sæson 1

Hej igen:-) Vi tænkte, du måske havde hørt om den norske serie SKAM? Hvis ikke, så må du have boet under en sten. I det tilfælde, at du rent faktisk har boet under en sten, må vi jo gøre noget ved det. Så læs med her og lær´ alt om første sæson af SKAM.

***

SKAM er, som sagt, en norsk serie og foregår i Norge. Den handler om en gruppe unge, der går på Hartvig Nissens gymnasium. Der er fire sæsoner i alt, og man følger en person i hver sæson. I første sæson følger man Eva, som lige er begyndt i 1.g. Man følger med i, hvordan Eva klarer sig, da hun begynder et helt nyt sted, hvor hun må finde nye venner. Hun må lære at håndtere både problemer med kæresten og en fraværende mor. Skam handler om alt det, der sker i gymnasietiden. De vilde fester, russetiden, første kærlighed og uvenskab.

***

SKAM har næsten taget hele verdenen med storm, og det er der en god grund til! Det kan godt være, at det lyder lidt som en hver anden teenageserie, og det er Skam jo også på sin vis. Men den har bare noget, som de fleste andre ungdomsserier ikke har. Den er real. Det hele virker så ægte, at man helt glemmer, at det er et fiktivt univers. Mange af nutidens unge og teenagere kan relatere til nogle af de ting, der sker i serien. Måske kan serien ligefrem lære unge noget, eller hjælpe dem, hvis de har et problem, for en masse af de situationer, SKAM-karaktererne går i gennem, er noget, actual teenagere ville kunne nikke genkendende til.

Vi føler, at især første sæson er den, vi kan relatere mest til. Sæsonen fokuserer rigtig meget på, hvordan Eva, da hun først starter på gymnasiet, føler sig alene og ensom. Da vi selv begyndte på en ny skole for to år siden, var det noget af det samme, vi gik igennem. Alt det med at starte et ny sted og skulle lære nye mennesker at kende.

Hele set-uppet og musikken i serien er også bare on point. Første sæson af SKAM er virkelig fængende og helt sikkert værd at se!

Vi giver SKAM 5 ud af 5 filmruller.

 

xoxo,

Caroline & Johanna


Skriv et svar