TBR | August 2017

Her er en liste over nogle bøger, som jeg regner med at læse her i august. Min liste er lidt blandet, og det er bøger med meget forkellige genrer, fordi jeg prøver at “catche op” på nogle, jeg har villet læse i laaang tid nu:)

***

Will Grayson, Will Grayson af John Green & David Levithan

Will Grayson, Will Grayson har jeg tænkt på at læse i lang tid, da jeg elsker John Greens bøger, og nu har jeg endelig fået den købt. Jeg har kun hørt gode ting om den, og mange af mine veninder synes den er ret sjov. Så jeg glæder mig til at læse den, og se om den lever op til mine forventninger.

***

Ravnenes Hvisken 2 af Malene Sølvsten

Lige siden jeg læste Ravnenes Hvisken 1 har jeg gået og ventet meget spændt på, at den næste bog skulle udkomme. Og nu er den endelig kommet, og jeg glæder mig helt vildt til at læse den, da 1´eren virkelig imponerede og fangede mig.

***

Divergent Four – Tobias´ Fortællinger af Veronica Roth

Jeg er lige blevet færdig med Divergent-trilogien, som jeg også har lavet en boganmeldelse af. (Se den her: http://cphreadings.dk/?p=367)Som jeg også skrev i min anmeldelse, ville jeg overveje at læse den fjerde bog, som vises fra Fours vinkel. Jeg blev lidt for nysgerrig, og nu håber jeg på, at den er, hvad jeg forventer.

***

Dark Life – Livet under havet af Kat Falls

Dark Life er den første bog i en serie på (indtil videre?) to bøger. Jeg har haft den i lang tid, og grunden til, at jeg ikke har læst den er, fordi jeg venter på, at serien bliver færdig. Jeg kan ikke rigtig finde ud af, om den kun er på to bøger, fordi den første bog er fra 2010 og nr. 2 er fra 2014, så det kan jo godt være, at der kommer en nr. 3 i 2018? 🙂

***

If I Stay af Gayle Forman

Dette er faktisk en bog, jeg har fået af Caroline. Den er på engelsk, men den findes også på dansk under titlen Hvis Jeg Bliver. Jeg glæder mig helt vildt til at læse den, da jeg har set filmen, som jeg synes var rigtig god. Normalt læser jeg bogen først og ser derefter filmen, men i dette tilfælde er det omvendt, så jeg glæder mig til at se, om bogen er ligeså god som filmen.

***

Endnu en Katherine af John Green

Igen, igen en John Green bog. Jeg burde have læst den for lang tid siden, men jeg har simpelthen ikke haft tid. Jeg elsker John Greens skrivemåde, og jeg synes, at denne roman (jeg har læst på bagsiden) lyder virkelig sjov, og lige mig, så jeg glæder mig også til at læse den.

 

xoxo,

Johanna


Skriv et svar