Top 10 | Netflix-serier

Selvom vi begge er ivrige læseheste, elsker vi også bare at stene foran computeren og se en rigtig god serie på Netflix. Det er vi helt sikkert ikke de eneste, der kan lide, så her er vores Top 10 Netflix-serier. Vi håber, det kan give lidt inspiration til, hvilken serie du kan se næste gang 🙂 (Husk, at det her kun gælder på dansk Netflix)

***

10. Please Like Me – 4 sæsoner

Please Like Me handler om Josh, der gennem serien må lære at håndtere sin egen seksualitet, sin mors mentale problemer og alt, hvad livet ellers byder på. Please Like Me er en ærlig, humoristisk og samtidig hjerteskærende serie, som virkelig gør indtryk.

***

9. 13 Reasons Why (Døde Piger Lyver Ikke) – 1 sæson

Du har helt sikkert hørt om serien 13 Reasons Why. Den handler om teenagepigen Hannah Baker, som har lavet 13 bånd, hvor hun fortæller 13 grunde til, hvorfor hun begik selvmord. Det er en meget trist serie, der tager en masse sociale emner op, som er meget relevante. Serien vises fra drengen Clays vinkel, og hvordan han og en masse andre bliver påvirket af Hannahs fortællinger.

***

8. Modern Family – 7 sæsoner

Modern Family handler om tre forskellige familier, der alle er beslægtede. Igennem serien udfolder der sig en række bemærkelsesværdige begivenheder i familiernes liv, som er sjove at følge med i. Modern family kan sammenlignes med Friends, så du får helt sikkert et godt grin med, når du ser den.

***

7. Pretty Little Liars – 5 sæsoner

De fire piger Hanna, Aria, Spencer og Emily begynder at få skræmmende beskeder fra afpresseren -A, efter lederen af deres gruppe bliver fundet myrdet. Pigerne må nu lære at stå sammen for at overvinde denne ukendte afpresser, der på mystisk vis kender alle deres hemmeligheder. Pretty Little Liars er en spændende serie fyldt med drama, mystik og lækre fyre.

***

6. Gilmore Girls – 7 sæsoner

Lorelai Gilmore og hendes datter Rory bor i Stars Hollow, hvor der sker mange ting, selvom det er en lille by. De oplever en masse sjove ting sammen, og de mange traditioner i Stars Hollow er med til at holde hele byen sammen. Samtidig flyver kærlighed, venskab, familie, uddannelse og job rundt om ørene på Rory og Lorelai.

***

5. Riverdale – 1 sæson

Riverdale handler om en gruppe teenagere, som efter en af byens unge er fundet myrdet, bliver rodet ind i en indviklet efterforskning, der indeholder dystre hemmeligheder i byen og mellem familier, som de bliver nødt til at afsløre.

***

4. Gossip Girl – 6 sæsoner

Gossip, gossip, gossip… Gossip Girl handler om en gruppe overklasseunge i New Yorks Upper East Side og deres skandaløse liv. Serien er fyldt med drama, sladder, forbudte romancer, ultra lækre fyre, kærlighed og venskab.

***

3. Life Unexpected – 2 sæsoner

Pigen Lux har hele sit liv boet hos adskillige plejefamilier og på børnehjem. Da hendes 16-års fødselsdag nærmer sig, er det eneste, som Lux har brug for, for at kunne bo for sig selv, en underskrift fra sine biologiske forældre. Life Unexpected er en fantastisk historie om at vokse op, finde sig selv og finde kærligheden.

***

2. The Carrie Diaries – 2 sæsoner

The Carrie Diaries handler om Carrie fra Sex And The City, før Sex And The City. Den følger unge Carrie, der har store drømme om at blive journalist og flytte til New York City. Samtidig vender den lækre fyr Sebastian tilbage til Carries liv. Carrie skal, som en hver anden teenagepige, jonglere med både familie, venner, kærester, skole og job.

***

1. Friends (Venner)  – 10 sæsoner

Friends er en humoristisk serie, der følger seks venner på livets op- og nedture. Serien er fyldt med gode jokes og sjove scener, så man kan simpelthen ikke andet end blive i godt humør af at se serien.

 

xoxo,

Caroline & Johanna


Skriv et svar