Top 10 | Realistiske YA-Bøger

Hej igen!

Nogle af de bøger, som jeg nyder allermest at læse, er contemporary ungdomsbøger, altså realistisk fiktion. Derfor har jeg lavet en liste med mine 10 yndlings realistiske ungdomsromaner, som alle, efter min mening, burde læse.
Det skal lige siges, at jeg har valgt ikke at have flere bøger på listen af samme forfatter, da listen ellers kun ville bestå af bøger, skrevet af John Green (ja, jeg er stor fan ahah)

***

10. Eleanor & Park af Rainbow Rowell

Eleanor & Park foregår i 80’erne og handler om to unge outsidere, der forelsker sig i hinanden. Det lyder måske lidt plat, men denne rørende historie er virkelig alt andet end plat!

9. Hul I Hovedet af Nicole Boyle Rødtness

Hul I Hovedet er en særdeles tankevækkende roman, der handler om unge Vega, som efter en ulykke, får afasi. Da alt virker som det er ved at falde fra hinanden, møder Vega Theo, der også lider af afasi. Vegas historie er rigtig interessant, og helt klart værd at læse.

 

8. Hvis Jeg Bliver af Gayle Forman

Jeg elskede både Hvis Jeg Bliver og Da Hun Forsvandt, som er henholdsvis bog 1 og bog 2 i denne fantastiske duologi af Gayle Forman, som simpelthen er så utrolig velskrevet.

 

7. Himlen Ved Mine Fødder af Jandy Nelson

Himlen Ved Mine Fødder handler om teenagepigen Lennie, som lige har mistet sin søster. Midt i den altfortærende sorg møder hun Joe. Lennies historie er virkelig hjerteskærende, men samtidig også vældig romantisk. Desuden er Jandy Nelson skrivestil så fantastisk, hun skrive meget poetisk på en måde, som gør bogen til noget virkelig specielt.

 

6. Solen Er Også En Stjerne af Nicola Yoon

Jeg var vild med Solen Er Også En Stjerne, faktisk endnu mere end Nicolas anden bog Alt Eller Intet, som jeg også elskede. Nicola formår virkelig at skrive de her underholdende og romantiske bøger, som man ikke kan andet end elske.

 

5. Anna Og Det Franske Kys af Stephanie Perkins

Selvfølgelig skal Anna Og Det Franske Kys også med på denne liste. Bogen er faktisk en del af trilogi af samme navn, som simpelthen er fængende. Den første bog handler om Anna, der bliver sendt på kostskole i Paris, meget mod sin vilje. På kostskolen møder hun den charmerende Etienne St. Clair, som desværre har en kæreste…

 

4. Som Stjerner På Himlen af Jennifer Niven

En rørende historie om de to unge Finn og Violet, som mødes i toppen af skolens klokketårn, hvor de begge er lige ved at springe ud, inden de får reddet hinanden. Jeg anbefaler totalt denne bog, selvom jeg må advare jer, man kommer på noget af en følelsesmæssig rutsjetur.

 

3. Fordelene Ved At Være En Bænkevarmer af Stephen Chbosky

Historien om den indadvendte Charlie, der skal begynde i High School, er så rå og ægte, at den selvfølgelig fortjener en plads på min top 10. Fordelene Ved At Være En Bænkevarmer en den slags bog, som man ikke glemmer lige med det samme, det er helt sikkert.

 

2. Vi Var Løgnere af E. Lockhart

Vi Var Løgnere er en af mine absolut yndlingsbøger. Romanen handler om Cadence, der er en del af den rige og succesfulde Sinclair familie. På trods af familiens perfekte facade er intet som det skal være under overfladen. Vi Var Løgnere er helt vildt spændende, en rigtig pageturner, og plottet er totalt gennemtænkt.

 

1. En Flænge I Himlen af John Green

Selvfølgelig skal En Flænge I Himlen være nummer 1 på denne liste. Som sagt er jeg stor fan af John Green og jeg kan anbefale alle hans ungdomsbøger! Men En Flænge I Himlen er nu engang min yndlings, som den sikkert for mange andre. Bogen handler om Hazel, som har kræft. Da hun bliver tvunget til at deltage i en støttegruppe for kræftramte mød hun Gus, der også har haft kræft. En Flænge I Himlen er intet mindre end en fantastisk og historie, der som en af de eneste bøger har fået mig til at græde.

 

Det var så mine 10 yndlings realistiske ungdomsromaner. Hvis du ikke allerede har læst dem, så håber jeg, at du vil nu, for du vil ikke fortryde det!

 

xoxo,

Caroline


Skriv et svar